Programoversigt for efterårssæson 2024
Kære medlemmer
Tak for jeres store deltagelse i forårets arrangementer, det er altid dejligt, at så
mange medlemmer deltager i de besøg, som bestyrelsen har valgt.
Bestyrelsen har tilrettelagt program for efterårssæson 2024 og håber, at det vil inspirere jer.
Indbydelser bliver som sædvanligt udsendt særskilt for hvert enkelt arrangement. Da ikke alt endnu er aftalt med udstillingsstederne, vil datoerne for de sidste 2 arrangementer først fremgå af indbydelsen.
Programmet ser således ud:
Torsdag 15. august: C&C, Copenhagen Comtemporary: kunstneren Kapwani
Kiwanga (f. 1978), skjulte sociale mekanismer og magtforhold.
Fredag d. 6. september SMK: Against all odds, historiske kvinder.
Uge 42/oktober: Glyptoteket: Kai Nielsen – født af hverdagen.
Uge 47/november: Atlantens Brygge: Grønlandske kunstnere: Du ser mig an – jeg ser dig.
Bestyrelsen har valgt, at der ikke tilrettelægges besøg i december måned, fordi det formodes, at alle har gang i mange juleaktiviteter.